Historie – Rederi AB Göta Kanal

Den 27. februar 1869 blev rederiet grundlagt under navnet Ångfartygsaktiebolaget Motala Ström. Rederiets første båd var Motalaström, som blev bygget allerede i 1855. Ud over dækpassagerer havde Motalaström efter ombygning en kapacitet på 20 passagerer på første klasse, 16 på anden klasse og 12 på tredje klasse. Starten af virksomheden gik over forventning, og to nye både, Venus og Juno, blev bestilt ved Motala Werkstad. Kanalbåden, som blev leveret i 1874 sejler stadig og er verdens ældste registrerede passagerbåd med overnatningsmulighed. Rederiet indledte i 1876 et samarbejde med Thomas Cook & Co i London, i et vellykket forsøg på som første svenske virksomhed at få udenlandske turister til at komme til Sverige. I 1880’erne havde rederiet ikke mindre end 11 både i trafik, flere af dem var kombinerede last- og passagerfartøjer.

International opmærksomhed

Efter et ophold under første verdenskrig genoptog man virksomheden i 1920’erne, og aktiviteten var snart i fuld gang igen. Plakater og reklamebrochurer på op til 16 sprog blev spredt over hele verden. I denne periode kunne man også køre i bus halvdelen af strækningen med mange kulturstop i Västergötland. Fra Jönköping fortsatte man derefter turen med kanalbåd til Stockholm. I 1930’erne var udsigterne gode, derfor blev der bestilt og leveret endnu en båd, Diana (1931). Men i 30’erne ændrede den økonomiske situation sig dog hurtigt, og turiststrømmen udeblev. Da anden verdenskrig brød ud, blev bådene lagt op, og trafikken lå helt stille under hele krigen.

Rederi AB Göta Kanal

I årene 1947–1956 blev rederiet drevet af forskellige ejergrupper med varierende succes. I 1957 blev virksomheden købt af skibsreder Helge Källsson i Lidköping, og det var først nu, man fik navnet Rederi AB Göta Kanal. De tre tilbageværende både, Juno, Wilhelm Tham og Diana blev moderniseret ydmygt og med varsom hånd. I 1986 overtog Källsons datter Britmari Brax rederiet. 

En del af Strommagruppen

Siden januar 2001 har rederiet været en del af Strommagruppen – en oplevelsesvirksomhedskoncern med stor erfaring i at bevare og drive historiske fartøjer.
Læs om Strommagruppen >> 

Lej en kanalbåd

Leje af en af vores kanalbåde til forskellige typer arrangement giver altid et minde for livet for vores gæster.

Rederiets historie

Den 27. februar 1869 blev rederiet grundlagt under navnet Ångfartygsaktiebolaget Motala Ström.